AGF-komet hylder fankulturen i medgang og modgang Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF-komet hylder fankulturen i medgang og modgang

James Bogere er imponeret over AGF’s fans og elsker at juble med dem.

James Bogere
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Purunge James Bogere blev torsdag aften AGF's redningsmand.

Den ugandiske landsholdsspiller blev sendt på banen fra anden halvlegs start i Conference League-opgøret mod Egnatia og fik få minutter senere en hovedrolle i kampen.

Bogeres iskolde højreben sikrede nemlig et vitalt point for de danske mestre, da han udlignede albanernes føringsmål.

Og det betød meget for angriberen at give noget tilbage til AGF's fans.

Den blot 18-årige Bogere har nemlig kun roser tilovers for den talstærke garde af Hviie fans, der havde taget turen til Randers på en råkold oktober-aften.

- Det er en fantastisk følelse at juble med fansene, for de er der for os i medgang og modgang.

- Jeg har selv stået på tribunerne, og jeg ved, hvordan det føles at stå i kulden og bakke op om holdet, så jeg elsker at juble med fansene, og jeg tror, de elsker, når jeg jubler med dem, fortæller Bogere til Campo og flere medier.

James Bogere
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Uganderens scoring mod Egnatia var hans første i AGF-trøjen siden slutningen af august, hvor han kom på måltavlen mod OB.

Søndag aften skal Bogere og co. forsøge at ride videre på Superliga-bølgen, der har givet fire point i de seneste to kampe, når Viborg FF kommer på besøg på Ceres Park Vejlby.

Kampen kan ses fra klokken 18.00 på TV 3 Sport.

VFF og FCK suser frem: Nedtur for AGF og BIF

Mest læste

Notifications

Notifikationer