VM 2026

Sepp Blatter kritiserer Infantino: FIFA blander sig i ting, der ikke kommer dem ved

Den tidligere FIFA-præsident, Sepp Blatter, er ikke imponeret over det, han ser den fra den nuværende præsident Gianni Infantino og FIFA.

Den tidligere FIFA-præsident, Sepp Blatter, er ikke imponeret over FIFA's nuværende præsident Gianni Infantino.
Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er kold luft imellem FIFA’s nuværende og tidligere præsident.

Hverken Sepp Blatter, som sad på posten fra 1998 til 2015, eller Gianni Infantino, som har siddet på posten siden 2016, er specielt populære i vores del af verden.

FIFA’s nuværende præsident, Gianni Infantino, har på det seneste mødt stor kritik for sin ageren under VM i Qatar, og nu møder både han og FIFA også kritik fra hidtil uset kant – nemlig fra organisationens tidligere præsident.

– Det der sker lige nu, er en overkommercialisering af spillet. [FIFA] forsøger at presse mere og mere ud af citronen – eksempelvis med VM med 48 hold eller nu med Klub-VM, som må anskues som en direkte konkurrent til Champions League. Her blander FIFA sig i ting, som ikke rigtigt kommer dem ved – nemlig klubfodbold, siger Sepp Blatter til tyske Zeit.

Sepp Blatter var selv med til at kommercialisere FIFA og fodbolden i det foregående årtusinde, og også han blev kritiseret af sin forgænger.

Medie: Infantino ønsker stor VM-ændring

Brasilianske João Havelange, der sad som FIFA-præsident fra 1974 til 1998, beskyldte således Blatter for at ‘have skabt et monster’, og selvom Blatter ikke er uenig i den beskyldning, så er han ikke ked af sin ageren.

– Vi formåede ikke at beskytte fodbolden mod økonomisk og politisk indflydelse [..] Mit drive var at tjene fodbolden. Jeg kunne ikke have forudset, at det ville komme hertil, lyder det fra Blatter.

FIFA-præsident: Klub-VM hvert fjerde år med start i 2025

86-årige Blatter fortæller desuden, at hans forhold til Gianni Infantino ikke ligefrem er rosenrødt.

– Jeg har ikke noget forhold til Infantino. Han har været respektløs ved at nægte at have nogen form for kontakt til mig, siden han blev valgt. Han kommunikerer kun med mig igennem advokater, forklarer Blatter således.

Sepp Blatter havde stemmeret, da FIFA i 2010 valgte Qatar som VM-vært i 2022. Blatter siger selv, at han ved den lejlighed stemte på USA og ikke på Qatar. Gianni Infantino kunne ikke stemme i 2010.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P