VM 2026

Medie: Infantino ønsker stor VM-ændring

FIFA-præsident, Gianni Infantino, ønsker angiveligt at afholde VM hvert tredje år fremfor hvert fjerde år som hidtil.

FIFA-præsident, Gianni Infantino, vil lave en stor ændring af VM.
Foto: FRANCK FIFE / AFP.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

VM hvert tredje år?

Sådan kan det måske ende, hvis det står til FIFA-præsident Gianni Infantino. Det erfarer Daily Mail.

Infantino skulle være af den overbevisning, at det netop overståede VM i Qatar var en succes og eksemplet på, at man godt kan ændre på rammerne for turneringen.

Skal VM skifte fra at blive afholdt hvert fjerde til hvert tredje år, sker det dog tidligst fra efter VM i 2030, da landskampsdatoerne er tæt på at være afgjort for perioden 2024 til 2030.

Men herefter kan ændringen komme på tale, hvilket skulle være bakket op af Afrika og Asien. Men Infantinos drøm kan møde stor modstand og støde på grund.

FIFA-præsident: Klub-VM hvert fjerde år med start i 2025

Ideen om at spille VM så ofte som hvert andet år har tidligere været på tale. Forslaget mødte dog stor kritik fra UEFA og sydamerikanske CONMEBOL og blev ikke til noget.

Næste VM afholdes i 2026 i USA, Mexico og Canada. Altså først om fire år. Det er endnu ikke afgjort, hvor VM i 2030 skal afholdes.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P