VM 2026

Southgate sår tvivl om fremtiden: Der er mange ting i mit hoved

Gareth Southgate ved endnu ikke, om han fortsætter som engelsk landstræner i fremtiden, hvor han dog er på kontrakt til udgangen af 2024.

Gareth Southgate betvivler nu sin fremtid på det engelske landshold
Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

England spillede en forrygende VM-slutrunde, hvor endestationen dog blev Frankrig i kvartfinalen. Nu kan det dog være, at det engelske fodboldforbund skal ud og jagte en ny landstræner.

Gareth Southgate ved nemlig endnu ikke, om han har i sinde at fortsætte i jobbet, hvor han ellers har kontrakt til udgangen af 2024. Det fortæller landstræneren i et interview med BBC Sport:

– Jeg vil ikke have, at der går fire eller fem måneder, og så finder jeg ud af, at jeg har truffet den forkerte beslutning. Der er for meget vigtighed forbundet med beslutningen i forhold til at træffe den forkerte, siger Southgate og forsætter:

– Store dele af de seneste 18 måneder har været svære for mig. Selv om jeg har elsket de seneste uger, husker jeg stadig, hvordan den seneste tid generelt har været. Alt, der er blevet sagt og skrevet. 

– Der er mange ting i mit hoved, og jeg er virkelig i tvivl på nuværende tidspunkt. Jeg er nødt til at vide mig sikker på, at jeg har den rette energi, hvis jeg beslutter mig for at blive, lyder det afsluttende fra Gareth Southgate.

Deschamps hylder England: Vi var heldige

Gareth Southgate har stået i spidsen for det engelske landshold siden efteråret 2016 og nåede som aktiv at repræsentere Crystal Palace, Aston Villa og Middlesbrough.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P