1 min læsningSambabold: Brasilien legede sig til kvartfinalen mod Sydkorea

Brasilien startede som lyn og torden mod Sydkorea i ottendedelsfinalen og sikrede sig en kvartfinaleplads efter blot en halv time.

1 min læsning
Brasilien er kommet i front mod Sydkorea i ottendedelsfinalen ved VM
Foto: Manan Vatsyayana/AFP/Ritzau Scanpix

De største forhåndsfavoritter til VM-trofæet fra Brasilien var mandag aften i aktion i ottendedelsfinalen, hvor Sydkorea var modstanderen. Her bookede Neymar og co. en billet til kvartfinalen mod Kroatien senere på ugen med en 4-1 sejr, der blev sikret af et brasiliansk mandskab, der var toptændt fra start.

Her havde Tite igen Neymar til rådighed, hvorfor verdensstjernen naturligvis indtog en plads i startelleveren, mens Sydkorea også havde deres helt store stjerne i form af Heung-Min Son med fra start.

Det var dog en helt tredje spiller, der bragte sig på måltavlen kort inde i kampen. Her fik Real Madrid-stjernen Vinícius Júnior nemlig bragt Brasilien foran med 1-0 efter syv minutter på en scoring, som du kan se lige her. 2-0 blev der også til kort tid efter, hvor Neymar sparkede bolden i kassen efter et straffespark, som du kan finde lige her.

Der gik ren legestue og opvisning i den for Brasilien, der med et sandt drømmemål bragte sig i front med 3-0 ved Richarlison, der efter sublimt opspil lagde bolden i kassen bag en sagesløs sydkoreansk keeper.

Intet tydede dog på, at de ville stoppe her. Således gjorde Lucas Paquetá det også gjort til 4-0 efter endnu et velspillet angreb, der blev afsluttet med stor kynisme af midtbanespilleren fra West Ham.

I anden halvleg fik Sydkorea slutteligt reduceret på smukkeste vis til 1-4, hvor Paik Seung-ho stod for et sandt drømmemål, som du kan finde lige her.

Det ændrede dog ikke på, at forhåndsfavoritterne nu er kvartfinaleklar til Kroatien, der venter Brasilien på fredag klokken 16:00 dansk tid.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer