VM 2026

Højbjerg peger på mere end en grund til VM-farvel: Det er uværdigt!

Skuffelsen lyste ud af Pierre-Emile Højbjerg efter kampen. Den danske Tottenham-midt mener, at der ligger flere grunde bag Danmarks exit.

Pierre er en ærgerlig herre efter VM exit mod Australien
Foto: REUTERS/Bernadett Szabo

Skuffelsen var total hos det danske landshold efter 90 minutters fodbold mod Australiens ditto.

På måltavlen stod der 0-1 og på pointkontoen står blot et ensomt point.

Når man beder general Højbjerg fra Danmarks midtbane om en forklaring på onsdagens exit, ligger svaret ikke lige til højrebenet.

– Der er ikke bare en grund til VM-exit. Der er flere grunde, siger Pierre-Emile Højberg uden at uddybe videre.

– I sidste ende var det ikke ufortjent – i hvert fald set på hvordan vi spiller, siger Højbjerg til DR1.

Campo mener: Winter is coming – Danmark dumpede til VM

– Mest af alt, så er det bare ikke godt nok. Det er under niveau – under par. Det er uværdigt. Det skinner igennem lige nu. Det er uværdigt, fordi vi ikke rammer niveau og ikke præstere bedre. Vi skal kunne omgå det pres, som der er, lyder det fra Højbjerg.

Dagens modstandere fra Australien spillede sig med sejren i ottendedelsfinalen. Her skal mandskabet møde gruppevinderen fra Gruppe D, som afgøres onsdag aften. Polen, Argentina eller Saudi Arabien kan alle nå at blive Australiens modstander.

Frustreret Hjulmand efter dansk VM-exit: Ansvaret ligger her

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P