1 min læsningFrustreret Hjulmand efter dansk VM-exit: Ansvaret ligger her

Danmark er færdig ved VM i Qatar efter 0-1 mod Australien. Ifølge landstræner Kasper Hjulmand ligger ansvaret et sted. Og det er hos ham selv.

1 min læsning
Gruppekampen i gruppe D mellem Australien og Danmark på Al Janoub Stadium i Doha i Qatar, onsdag den 30. november 2022.
Foto:Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et point efter tre kampe og en returbillet til Danmark.

Det er, hvad Kasper Hjulmand og det danske landshold står med ovenpå gruppespillet ved VM efter onsdagens 0-1-nederlag til Australien.

Landstræneren er efter kampen forståeligt ærgerlig over landsholdets præstation.

– Jeg er fyldt med en kæmpe, kæmpe frustration og skuffelse. Det bobler inde i mig. Det er alle de dårlige følelser. Jeg ved sgu ikke, hvad der gik galt, siger Kasper Hjulmand til DR1 .

– Der er ikke en analyse af kampen lige nu. Jeg er frustreret og skuffet, og analyserne må kommer senere. Lige nu bobler jeg med følelser. Jeg er ked af, at vi ikke kunne give folket derhjemme, det vi gerne ville have givet dem, lyder det fra landstræneren.

Kæmpe skuffelse: Tamme Danmark er færdige ved VM

Samtidig peger Kasper Hjulmand på, at ansvaret til syvende og sidst kun ligger et sted.

– Når man er til slutrunde, er det i sidste ende mit ansvar. Der går noget tid, og så ser vi på, hvad jeg kunne have gjort bedre, siger Kasper Hjulmand.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer