Europæisk Fodbold

Medie: Galatasaray afviste trecifret millionbeløb på Nelsson

Sevilla skulle angiveligt have sendt flere bud afsted på Victor Nelsson i sommer, men Galatasaray ville ikke sælge sin danske midtstopper.

Victor Nelsson, VM 2022, LaLiga.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Rygterne om et sommerskifte fra Galatasaray til Sevilla for Victor Nelsson svirrede længe i sommer.

Den danske landsholdsspiller endte dog med at blive i den tyrkiske traditionsklub. Bold.dk skriver nu, at Sevilla ellers forsøgte at hente danskeren helt til det sidste.

Sevilla skulle således have sendt flere bud på Victor Nelsson i løbet af sommeren, hvor man forsøgte at hente den 24-årige midtstopper helt indtil deadlineday.

På transfervinduets sidste dag skulle Sevilla have sendt et bud afsted på 17 millioner euro, svarende til 125 millioner kroner.

Det var dog ikke tilstrækkeligt for Galatasaray, der endte med at takke nej til Sevillas bud. Ifølge bold.dk lyder Victor Nelssons frikøbsklausul i Galatasaray på 25 millioner euro, svarende til 187,5 millioner kroner.

Historien har talt: Kæmpe overraskelse på vej i Danmarks gruppe

Victor Nelsson har spillet fuld tid i samtlige kamp for Galatasaray i denne sæson, hvor man efter 13 runder blot er to point efter Fenerbache på førstepladsen i den tyrkiske Süper Lig.

I Sevilla, hvor Thomas Delaney og Kasper Dolberg spiller til dagligt, står det anderledes skidt til. Her er man gået til VM-pausen under nedrykningsstregen i LaLiga på en skuffende 18. plads efter sæsonens første 14 kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P