VM 2022

1 min læsningMedie: Manchester United vil ophæve aftalen med Ronaldo

Cristiano Ronaldo kan være fortid i Manchester United, når han vender hjem fra VM-slutrunden i Qatar.

1 min læsning
Cristiano Ronaldo med et mindre kønt ansigtsudtryk
Foto: Oli SCARFF / AFP)

Cristiano Ronaldo har med et interview brændt samtlige broer i Manchester United.

Det er ifølge flere medier en kendsgerning efter Ronaldos interview med Piers Morgan. The Guardian skriver, at Ronaldo ikke er velkommen på Carrington efter VM.

Derudover forlyder det, at en række advokater arbejder på at gøre en ende på Cristiano Ronaldos kontrakt, der ellers står til at udløbe til sommer.

Manchester United har af to omgange reageret fåmælt på Piers Morgan-interviewet, hvor flere har fået ørerne i maskinen. Deriblandt Uniteds ejere, Erik ten Hag og klubben.

Den portugisiske stjerne lander ifølge det engelske medie i Qatar fredag aften, hvor han tager hul på sit femte VM, der ifølge hovedpersonen selv formentlig bliver det sidste.

Eriksen vil ikke kommentere på Ronaldo-interview

– Det er nok mit sidste VM – mit femte VM. Jeg ved ikke, hvad der skal ske efter VM, men som jeg har sagt før, så vil jeg altid bære fansene i hjertet, lød det onsdag til Marca.

Portugal åbner deres VM torsdag den 24. november mod Ghana.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer