Premier League

Ronaldo i nyt klip: United når ikke City, Liverpool og Arsenal I toppen

Mandag aften har den britiske journalist, Piers Morgan, udgivet en ny bid fra sit interview med Cristiano Ronaldo, og portugiseren er fortsat på krigsstien.

Cristiano Ronaldo er ude med ny kommentarer om manchester United i sit interview med Piers Morgan.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Cristiano Ronaldo er rejst til Qatar med det portugisiske landshold, men Piers Morgan har mere i gemmerne.

Den engelske journalist har mandag aften frigivet en ny bid fra sit interview med Manchester United-stjernen, og igen langer den portugisiske landsholdanfører ud efter sin nuværende arbejdsgiver.

– Der er nogle ting i den her klub, der gør, at Manchester United ikke når toppen som eksempelvis Manchester City, Liverpool og lige nu også Arsenal. Det er kompliceret, det er vanskeligt. Efter min mening bliver det vanskeligt for Manchester United at nå til tops de kommende to-tre år, lyder det fra Ronaldo.

De seneste udtalelser fra Cristiano Ronaldo har ikke ligefrem vakt begejstring blandt fansene i Manchester United, men i et af de nye klip har Ronaldo samme standpunkt som millioner af Manchester Uniteds fans.

– Klubbens ejere, The Glazers, de bekymrer sig ikke om klubben. Som du ved, så er Manchester United en marketings-klub, de tjener penge på marketing. De (The Glazers, red.) bekymrer sig ikke rigtigt, som jeg ser det, lyder det fra Ronaldo.

Sportsadvokat: Manchester United kan annullere Ronaldos kontrakt og samtidig beholde ham

– Har du nogensinde snakket med dem?

– Nej aldrig. De giver al magt til formanden og sportsdirektøren.

– Mange Manchester United fans er meget negative overfor The Glazers, de mener, at de tager alle pengene ud [af klubben], og ikke bruger nok på nye spillere og ny infrastruktur, synes du, at fansene har ret?

– Fansene har altid ret. Jeg synes, at fansene skal kende sandheden. De skal vide, at spillerne vil det bedste for klubben, jeg vil det bedste for klubben, det er derfor jeg kom til Manchester United, det er derfor jeg elsker den her klub, lyder det fra Ronaldo.

Du kan se interview-klippet i videoen herunder.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P