VM 2022

2 min læsningNiels Frederiksen var selv klar til at stoppe samarbejdet: Har givet det jeg havde til klubben

Niels Frederiksen var klar til at forlade Brøndby, før det mandag blev officielt. Ifølge ham selv har han givet, hvad han havde til klubben.

2 min læsning
Brøndby fyrer Niels Frederiksen.
Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix 2022

Mandag kom det frem, at Niels Frederiksen og Brøndby har valgt at stoppe samarbejdet øjeblikkeligt.

Og selvom det selvfølgelig er trist og ærgerligt, så er hovedpersonen selv helt indforstået med den beslutning, som Carsten V. Jensen og han selv er kommet frem til sammen.

Det fortæller han i et interview til TV3SPORT.

– Selve beslutningen om at stoppe samarbejdet er vi kommet frem til gennem dialog, som jeg har haft med ‘CV’ over en længere periode.

– Og der er vi så nået til en fælles forståelse af, at den kontrakt, som jeg havde frem til sommer, ikke skulle forlænges.

Få overblikket: Sådan har Niels Frederiksen statistisk set klaret det i Brøndby

– Jeg tror, at jeg har brug for noget nyt, og det tror jeg egentlig også klubben har. Jeg synes, at man skal være voksen nok til at vurdere, hvornår man har givet det, man ligesom havde.

– Jeg føler egentlig jeg har givet det jeg havde og skulle til Brøndby – og det har klubben også gjort til mig.

Officielt: Brøndby fyrer Niels Frederiksen

Niels Frederiksen fortæller, at har været glad for sin tid i klubben og at han føler, at klubben har flyttet sig i den rigtige retning, siden hans ankomst.

– Jeg synes, vi har skabt nogle ganske fine resultater og haft en fin udvikling i klubben. Og jeg synes, vi står et stærkere sted nu, end da jeg trådte til.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer