VM 2022

1 min læsningSøren Tengstedt dominerede da Silkeborg sejrede mod kriseramte Randers i Pokalen

Søren Tengstedt var i målform, da Silkeborg onsdag aften besejrede Randers FC på Cepheus Park i Pokalen.

1 min læsning
Søren Tengstedt og Silkeborg sejrede mod Randers FC i Pokalen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Randers har det svært for tiden. Således har klubben blot fået et enkelt point i de sidste 6 kampe i Superligaen.

Onsdag aften skulle Thomas Thomasbergs tropper så forsøge at rejse sig i Pokalen, hvor Silkeborg kom på besøg på Cepheus Park i Randers.

Og det startede da også godt for hjemmeholdet. Efter en flot spillet første halvleg kronede Adam Andersson præstationen med en scoring til 1-0 kort før pausen. Dermed kunne hestene gå glade ned til pauseteen på en ellers regnfuld aften.

Silkeborg kom dog som forvandlede til anden halvleg.

Og med to hurtige scoringer efter pausen af henholdsvis Oliver Sonne og Søren Tengstedt var det hele pludselig vendt på hovedet i Randers.

Randers forsøgte at komme tilbage i kampen. Men forsøget blev forgæves. Efter 81 minutter kunne Søren Tengstedt lukke og slukke for Randers FCs pokaldrømme med sin scoring til 3-1 på et flot sparket langskud.

Godt nyt fra Randers: Carlgrens kæbeoperation er gået godt

Således kunne Kent Nielsen og Silkeborg rejse hjem med en sejr i bagagen, der sikrer dem en plads i kvartfinalerne i Pokalen.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer