VM 2022

1 min læsningHighlights: Silkeborg IF vendte kampen på hovedet mod kriseramte AaB

Det så længe ud til, at AaB kunne få point på kontoen mod Silkeborg IF, men to udebanescoringer i anden halvleg sikrede Kent Nielsens tropper sejren og efterlader AaB i bunden af Superligaen.

1 min læsning
AaB og Silkeborg brager sammen i Aalborg
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det var to formsvage hold, der søndag eftermiddag lagde an til dyst på Aalborg Portland Park, da AaB tog imod Silkeborg IF i Superligaen.

Her viser begge holds formkurver nemlig, at man havde tabt de seneste to kampe i Superligaen, der er tæt i midtfeltet og hvor hvert ét point tæller i jagten om top seks-placeringerne. Dog sikrede Silkeborg sig en sen 1-2 sejr, der efterlader AaB i den absolutte bund.

Her bragte nordjyderne sig ellers tidligt i front ved Andreas Poulsen efter blot fire minutters spil, da Louka Prip med fint overblik fandt venstrebacken, der kynisk bankede kuglen i kassen med et hårdt spark.

Slutvejs i første halvleg fik AaB igen kuglen i kassen, men VAR fik blandet sig og derfor stod Marco Ramkildes scoring til 2-0 ikke ved magt, da angriberens ene fod befandt sig i en strafbar offside-positition.

Til gengæld blev Silkeborg farligere i anden halvleg, og det blev første gang belønnet med en udlignende scoring sat ind af Stefán Thórdarson efter 71 minutter.

Slutvejs i kampen gjorde gæsterne så det helt onde ved de sejrshungrende nordjyder, da indskiftede Pelle Mattsson fik kuglen i kassen til slutresultatet 1-2.

Nederlaget efterlader AaB næstsidst i tabellen, hvor Brøndby IF er nærmeste forfølger med seks point mere og en kamp i hånden.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer