VM 2022

1 min læsningMessi ude af Ligue 1-opgør med betændt akillessene

Lionel Messi må søndag sidde over i PSGs kamp mod Lorient grundet en betændt akillessene. Klubben beskriver det som en sikkerhedsforanstaltning.

1 min læsning
Lionel Messi er ude med skade for PSG mod Lorient.
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Der er nu cirka to uger til, at VM 2022 i Qatar løber af stablen.

Og derfor er der naturligvis stor fokus på de store fodboldstjerner og deres ve og vel frem mod VM-slutrunden.

Et hold, der har flere spillere på skadeslisten er franske Paris Saint-Germain. Blandt andre en af verdens allerstørste stjerner, Lionel Messi, som må sidde over i weekendens Ligue 1-opgør mellem Paris Saint-Germain og Lorient.

Det skriver PSG i en officiel meddelelse på klubbens hjemmeside.

Grunden til den lille argentiners fravær skal findes i akillessenen. Messi døjer nemlig angiveligt med en betændt akillessene, og netop derfor vil han ikke være med i kampen, da han skal have behandling.

PSG beskriver dog argentinerens fravær som en sikkerhedsforanstaltning og oplyser, at det forventes, at Messi genoptager træningen i næste uge.

Vanvittig milepæl: Messi kan nå 1000 kampe i VM-finalen

Keylor Navas, Presnel Kimpembe og Fabian Ruiz er ligeledes henvist til tribunen i kampen mod Lorient grundet skader.

Kampen spilles søndag klokken 13:00.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer