Dansk Fodbold

Chokfyring: Sønderjyske stopper samarbejdet med trænerduo

Sønderjyske har valgt at opsige samarbejdet med cheftræner Henrik Hansen og assistenttræner Niels Lodberg.

Sønderjyske fyrer cheftræner Henrik Hansen og assistenttræner Niels Lodberg.
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Det bliver uden Henrik Hansen og Niels Lodberg på trænerbænken, at Sønderjyske Fodbold skal fortsætte jagten på en oprykning til Superligaen.

Således har Sønderjyske lørdag morgen meddelt trænerduoen, at samarbejdet stopper fra dags dato.

Det sker på baggrund af manglende sportslige resultater. Det offentliggør klubben lørdag formiddag på sin hjemmeside.

Sportsdirektør Esben Hansen siger om beslutningen:

– Henrik Hansen og Niels Lodberg kom til klubben for snart et år siden, men vi må desværre konstatere, at vi ikke er der i dag, hvor vi havde håbet og forventet, at vi ville være. Vi havde en klar forventning om, at vi over tid ville udvikle os som hold, men vi må også indse, at vi ikke har rykket os nok.

– Vi fik en god start på denne sæson i NordicBet Ligaen, men siden har vi lidt under manglende resultater, og udviklingen i spillet er også stagneret de seneste måneder. Nu er vi nået dertil, hvor vi mener, vi er nødt til at reagere, og forhåbentligt kan det frigive noget gejst og energi til de sidste kampe i efteråret, som vi skal have sluttet godt af.

– Det ærgrer mig, at det ikke gik, som vi havde håbet og forventet med Henrik Hansen og Niels Lodberg, men vi skylder dem en stor tak for en dedikeret og helhjertet indsats i klubben, og vi ønsker dem begge alt det bedste fremover, siger Esben Hansen.

Slut med det store ‘E’ i SønderjyskE: Klubben får selvstændig administration

Klubben oplyser, at det til årets sidste to kampe vil blive fundet en intern løsning på trænersituationen. Derefter vil klubben bruge den lange vinterpause på at finde den rette kandidat, der skal tage over som cheftræner.

Sønderjyske er i skrivende stund placeret som nummer tre i NordicBet Ligaen, men kan dog overhales af flere hold, da mange har en kamp i hånden.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P