LaLiga

Xavi lovpriser Piqué efter karrierestop: Én af de absolut bedste i verden

Der var ikke mangel på roser, da FC Barcelona-manager Xavi kommenterede på Gerard Piqués beslutning om at slutte karrieren.

Xavi er ked af, at FC Barcelona møder Manchester United i Europa League.
Foto: Michal Cizek/AFP/Ritzau Scanpix

Gerard Piqué besluttede torsdag, at hans professionelle fodboldkarriere har nået sin ende.

En nyhed der både overraskede fans, medier og alle i og omkring FC Barcelona, som sidenhen har rost Piqué til skyerne.

FC Barcelonas manager, Xavi, har da også store roser tilovers for den spanske centrale forsvarsspiller, og sammenligner ham med nogle af sportens største centrale stoppere.

På et pressemøde frem mod lørdagens opgør mod Almeria – som bliver den sidste kamp for Gerard Piqué i Barcelona-trøjen på Camp Nou – satte Xavi ord på Gerard Piqués beslutning:

– Pique fortjener al den kærlighed, som Barca-fansene giver ham, såvel som fra holdkammeraterne og personerne omkring holdet. Jeg forstår, at han nu siger stop, når man ser på omstændighederne omkring hans mangel på spilletid.

– Jeg oplevede det selv i sin tid. Så træder man til side. Piqué kunne let have fortsat i Barcelona med sin kontrakt for pengenes skyld, men det valgte han ikke. Nu vil jeg bare sige, at jeg ønsker ham alt det bedste, og at jeg er yderst taknemmelig for hans arbejde i klubben. Han er en sand klublegende.

LaLiga præsident spår Piqués fremtid: Han ender som præsident i Barca

Under pressemødet nævnte Xavi blandt andre de store Premier League-stoppere, Rio Ferdinand og John Terry, som eksempler på forsvarsspillere, som Piqué har kunnet måle sig med gennem sin karriere.

– Gerard Piqué er blandt de absolut bedste centrale forsvarsspillere i historien. Det er jeg overbevist om, sluttede Xavi.

Gode nyheder for Danmark og FC Barcelona: Andreas Christensen er med i truppen mod Almeria

Xavi kunne desuden oplyse, at Piqués sidste optræden på Camp Nou bliver i morgen klokken 21:00 mod Almeria. En kamp du kan følge på See og Viaplay.

Det er dog planen, at Piqué forbliver Barcelona-spiller til og med sidste opgør i efterårssæsonen. Altså vil Piqué også få mulighed for at spille, når Barca møder Osasuna dem 8. november.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P