VM 2022

2 min læsningLaLiga præsident spår Piqués fremtid: Han ender som præsident i Barca

LaLigas præsident, Javier Tebas, spår Gerard Piqué til at indtage den vigtige rolle som præsident i FC Barcelona i fremtiden.

2 min læsning
Javier tebas spår Gerard Piqué som fremtidig FC Barcelona-præsident. Piqué præsident.
Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix

Gerard Piqué chokerede de fleste i fodboldverdenen, da han torsdag annoncerede, at karrieren som professionel fodboldspiller nu har nået sin ende.

Også præsidenten for LaLiga, Javier Tebas, som i et interview med ‘El Partidazo de Cope’ sætter nogle fine ord på Piqué og hans flotte FC Barcelona-karriere.

Her beskriver han Piqué som en ‘historisk’ spiller – både i FC Barcelona, men også i LaLiga som helhed. Og Tebas er ikke et sekund i tvivl om, at Gerard Piqué ikke er færdig med fodboldverdenen og FC Barcelona.

Ifølge det spanske medie SPORT spår LaLiga-præsidenten, at Piqué vil komme til at have stor indflydelse i den catalanske storklub i fremtiden.

– Piqué præsident i Barca? Jeg er sikker på Piqué vil ende med at blive præsident for Barca – uden tvivl.

– Han har tre meget vigtige betingelser for at være præsident for FC Barcelona; han har været i klubben i 25 år, han kender fodboldverdenen som spiller og sportsindustrien som forretningsmand. Han ved, at de tre ting er meget forskellige, men hans erfaring inden for hans beslutningstagning som forretningsmand – med hans succeser og hans fiaskoer – gør ham til en god kandidat til præsidentposten i Barca. Jeg føler mig overbevist om, at han vil gå efter posten.

Pique indstiller karrieren: Se alle hans triumfer

Ifølge Javier Tebas er det af stor vigtighed for fodboldbranchen, at folk som Piqué fortsat er forbundet til fodboldverdenen efter et karrierestop som aktiv spiller.

Tebas håber i øvrigt, at Piqué vil indtage rollen som LaLiga-ambassadør i fremtiden. Han har i hvert fald tænkt sig at give Piqué muligheden for det.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer