Europæisk Fodbold

Overblik: Dem kan FC Midtjylland trække i første knockout-runde i Europa League

Der venter nogle store modstandere for FC Midtjylland, når Europa League knockout-runderne starter efter årsskiftet. Se hvem FCM kan møde her.

Hvem møder FCM i Europa League?
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland er videre i Europa League ovenpå den seneste uges europæiske kampe. Og dermed er FCM det eneste danske hold tilbage i de europæiske turneringer efter årsskiftet.

Således hentede ulvene den nødvendige sejr på hjemmebane mod Sturm Graz, der blev sendt hjem til Østrig med et 2-0-nederlag i bagagen.

FC Midtjylland formåede dog ikke at spille sig frem til en førsteplads i gruppen, som gør, at man går direkte til anden knockout-runde i Europa League. Her havde en 3-0-sejr i går aftes været nok – men sådan skulle det ikke være.

Derfor skal FCM allerede i aktion i den kommende runde af Europa League – og her er der tale om modstandere af en helt anden kaliber.

Se listen over mulige modstandere for FC Midtjylland Europa League efter reklamen

Drengene fra Heden skal nemlig op imod et af de hold, som, via en tredjeplads i Champions League-gruppespillet, indtræder i Europa Leagues første knockout-runde.

Og her er der flere skræmmende hold iblandt.

Se FC Midtjyllands mulige modstandere i Europa League her:

– Ajax (Holland)
– FC Barcelona (Spanien)
– Juventus (Italien)
– Bayer Leverkusen (Tyskland)
– Salzburg (Østrig)
– Sevilla (Spanien)
– Shakhtar Donetsk (Ukraine)
– Sporting CP (Portugal)

Vanvittigt: Første gang nogensinde fire hold a point

Listen over FC Midtjyllands potentielle modstandere i Europa League var da også noget, der, efter sejren over Sturm Graz torsdag aften, fik FCMs Gustav Isaksen til at rynke en anelse på næsen.

– Jeg tror gerne, at Albert vil møde Barcelona, det har jeg hørt. Så det kunne være meget sjovt, hvis vi trækker dem. Det ser lidt svært ud med alle kampe, men vi skal spille med samme mod og har ikke noget at tabe i de kampe, så det bliver nogle sjove oplevelser uanset hvad.

– Det betyder alverdens. Vi har ikke været gode i Superligaen, så det er virkelig rart, at vi kan have det her at se frem til. Så kan vi måske fokusere lidt mere på Superligaen nu og virkelig give den gas, så vi kan forsøge at komme tilbage i toppen af tabellen. Og så ved vi, at der venter nogle kæmpe oplevelser på den anden side af nytår, fortalte Gustav Isaksen til TV2SPORT.

Sviatchenko: Derfor vores spillere er 100 millioner værd

Lodtrækningen til Europa Leagues første knockout-runde – også kaldet playoff-runden – finder sted mandag den 7. november klokken 13:00.

Kampene i playoff-runden vil finde sted den 16. og 23. februar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P