LaLiga

CEO i Atlético Madrid i åbent brev til fansene: Diego Simeone fortjener respekt og tillid trods Champions League-exit

Atlético Madrid-fansene har luftet deres utilfredshed med Diego Simeone ovenpå klubbens exit fra de europæiske turneringer. Nu maner klubbens administrerende direktør til besindighed i et åbent brev til klubbens fans.

Atletico Madrid Logo

Der er kritiske ryster i den spanske storklub Atlético Madrid, efter at klubben er blevet elimineret fra europæisk fodbold allerede i Champions League-gruppespillet.

Det har fået fansene til at rase over klubbens præstationer i denne sæson – og ikke mindst over klubbens manager, Diego Simeone.

Det har nu fået klubbens administrerende direktør, Miguel Ángel Gil, til tasterne i et åbent brev til fansene, hvor han igen vil forsøge at samle fanskaren efter den seneste tids splittelse.

klubbens hjemmeside indleder Miguel Ángel Gil:

– Kære Atlético. Jeg har ikke til hensigt at retfærdiggøre vores dårlige præstation i denne udgave af Champions League. Vi er alle klar over, at det har været en fiasko – og det skal vi have ydmygheden til at indrømme.

– Vi har ikke gjort os fortjent til at gå videre fra Champions League-gruppespillet, og det påtager alle os, der er en del af klubben – ledere, teknikere og spillere – ansvaret for. Det er en tid til selvkritik og til at analysere de fejl, vi har begået og rette dem så hurtigt som muligt.

Miguel Ángel Gil lægger blandt andet vægt på, at klubben har været med i champions League de seneste 10 år i streg, hvor det er blevet til to Champions League-finaler, en semifinale og tre kvartfinaler, foruden otte titler.

Highligthts: Porto sender Atletico Madrid ud af Europa

– Vi må dog ikke tabe det generelle perspektiv af syne. Denne gruppe, med Diego Simeone i spidsen, har fået os til at nyde en række milepæle i et helt årti. Det fortjener vores respekt og tillid til at klare de vigtige udfordringer, som vi stadig står overfor i denne sæson.

– Sæsonen er langt fra slut, og der er ingen anden formel end at være sammen om at nå klubbens mål. Vi er en del af et samfund, hvor tingene sker meget hurtigt, hvor folk let bliver trætte af alting og med store spændinger. Men sammenholdet er vores store styrke, og det må vi ikke miste.

Barca-chef bekræfter: Nået til enighed med Atletico Madrid

Diego Simeones fremtid er blevet diskuteret i de fleste internationale og danske medier. Blandt andet udtalte Michael Laudrup følgende ovenpå klubbens Champions League-exit til Viaplay:

– Resultaterne bestemmer jo i fodbold. Han har været der i 11 år og gjort så meget godt for klubben. Så hans snor er ikke bare lang – den er megalang. Men selv den længste snor kan nå et punkt.

Laudrup tror dog ikke, at Simeone vil blive fyret midt i en sæson af respekt for hans præstationer i klubben. I stedet forventer han, at Simeone selv vil gå på et tidspunkt, når det passer ind, i slutningen af en sæson eller lignende.

Se hele klippet i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P