Premier League

Medie: Premier League-profil på blokken i Arsenal

Premier League-klubben Arsenal øjner angiveligt en af Premier Leagues profiler, som kan hentes gratis til sommer.

Arsenal vil have fingrene i Crystal Palace-profilen, Wilfried Zaha, som kan hentes gratis til sommer.
Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Crystal Palace-stjernen Wilfried Zaha kan være på vej væk fra Crystal Palace.

Ifølge rapporter forbindes den 29-årige offensivprofil med et skifte til Arsenal den kommende sommer. Et skifte, der kan gå igennem gratis, såfremt Zahas nuværende kontrakt ikke forlænges inden da.

Det skriver mediet SPORTBible.

Wilfried Zaha har flere gange gennem årene været forbundet med et skifte. I 2019 indsendte han angiveligt en transferanmodning, efter at Crystal Palace afviste et bud på 70 millioner pund plus spillere i bytte fra Everton for hans tjenester.

– Der vil være en række klubber, der vil se på ham og spekulere i, om de kan få ham for ingenting i sommeren 2023. Der vil være samtaler. Det er jeg sikker på. Mange tror, at han vil holde ud frem til sommer og smutte på en fri transfer for at spille i Champions League, fortæller The Athletics David Ornstein ifølge SPORTBible.

Andre klubber som Liverpool er allerede blevet sat i forbindelse med Zaha. Men den nye bejler i form af Arsenal kan tilbyde Zaha at blive i London – i modsætning til Liverpool. Samtidig med at The Gunners ser ud til, at kunne være en seriøs bejler til Champions League, hvilket eftersigende er Zahas helt store ønske.

Patrick Vieira: Døren er ikke åben for sorte managers i fodboldverdenen

Zaha har i denne sæson spillet 11 Premier League-kampe for Crystal Palace med fem mål og en enkelt assist til følge.

Zaha er et resultat af Crystal Palace’ eget akademi. Efter en periode som Manchester United-spiller blev han igen fast tilknyttet til Palace i 2015.

Zaha har foreløbigt kontrakt med klubben frem til sommer, hvorefter han frit kan skifte, hvis ikke kontrakten forlænges.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P