Dansk Fodbold

Nelsson i fornemt selskab i Tyrkiet: Kun fire spillere er mere værd

Han er formentlig en af dem, der sidder længst ude på stolekanten, når landstræner Kasper Hjulmand skal udtage sin trup til VM, men i Tyrkiet har han for længst vist sit værd.

Victor Nelsson er kommet på en fornem liste over værdifulde spillere i Tyrkiet.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det går op og ned i fodbold, men for Victor Nelsson er det status quo.

Det anerkendte fodboldsite Transfermarkt opgør løbende værdien for professionelle fodboldspillere verden over, og i den forgangne uge blev værdien opdateret for spillere i den tyrkiske Süper Lig.

For langt de fleste spillere blev der ændret i markedsværdien, men det var ikke tilfældet for Galatasarays-danskeren Victor Nelsson, der fortsat vurderes at være 14 millioner euro værd – cirka 104 millioner danske kroner.

Til gengæld er flere af de øvrige topspillere i den tyrkiske liga faldet i værdi, og det har betydet, at Victor Nelsson er rykket op i værdi-hierarkiet, så han nu indtager en samlet femteplads.

På positionen som central forsvarsspiller er den ungarske Fenerbahce-spiller, Attila Szalai, dog steget én million euro, og dermed er han ligaens mest værdifulde forsvarsspiller.

Det betyder dog ikke, at der ikke også er blevet plads til Victor Nelsson i den startellever, som Transfermarkt har skabt ud fra spillernes værdi.

Kilde: Transfermarkt.com

De eneste fire spillere, der ifølge Transfermarkt er mere værd end Nelsson er Lucas Torreira fra Galatasaray, Yusuf Yazici fra Trabzonspor og Attila Szalai fra Fenerbahce, der alle er 15 millioner euro værd, mens Mauro Icardi fra Galatasaray trods et værdifald på hele 4,5 millioner euro nu vurderes at være 17,5 millioner euro værd.

Dermed vurderes det fra Transfermakts side, at Nelsson er lige så meget værd som spillere som eksempelvis Besiktas’ Wout Weghorst, Basaksehirs Bertrand Traoré og Besiktas’ Dele Alli.

Victor Nelssons danskerduel i Tyrkiet: Jeg slog næsten mig selv ihjel

Foruden Victor Nelssen er der i øjeblikket tre danskere i den tyrkiske Süper Lig. 31-årige Jens Stryger Larsen i Trabzonspor vurderes at være to millioner euro værd, mens 21-årige Mathias Ross, der er holdkammerat med Nelsson i Galatasaray, ligeledes vurderes at have en værdi på to millioner euro.

30-årige David Jensen, der er målmand hos oprykkerne fra Istanbulspor er faldet 100.000 euro i værdi og værdisættes nu til 600.000 euro.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P