Lyngby-bænken så rødt: Nye billeder viser Uwe Röslers jubel
På Lyngbys bænk var de bestemt ikke i tvivl om, at AGF-cheftræner Uwe Rösler var gået langt over stregen, da han fejrede sit holds sejrsmål i søndagens opgør.
De var rasende i Lyngby – men jublende lykkelige i AGF.
En scoring i fire minutters overtid har det som oftest med at frembringe den slags meget forskelligartede følelser hos de to implicerede mandskaber.
Søndag var der dog et ekstra lag på historien, for scoringen kostede et rødt kort til Lyngby-assistent, Mikkel Beckmann, ligesom cheftræner, Freyr Alexandersson, bestemt ikke var tilfreds.
Det var dog ikke så meget selve scoringen, der fik sindene i kog på Lyngby-bænken men derimod jubelscenen fra AGF-træner Uwe Rösler, som de mente var respektløs og nedladende.
Kæmpeskænderi mellem Lyngby og AGF: Intet behov for at opføre sig på den mådePå nye billeder af situationen, som TV3 Sport har fået af Lyngby Boldklub, kan man se AGF-bænken fare frem ved scoringen og juble, mens Uwe Rösler i stedet bevæger sig i retning af Lyngby-bænken.
Herefter vender Rösler tilbage til klyngen af jublende AGF-spillere, hvor en person fra Lyngby-bænken kaster et objekt efter AGF-cheftræneren. Herefter vender Rösler tilbage mod Lyngby-bænken, hvor han bliver konfronteret af Freyr Alexandersson.
Lyngby-træneren udtalte efter kampen:
– Jeg er sindssygt skuffet over, at han opfører sig på den måde. Han er en god træner. Han er lykkes med mange ting i sin karriere. Både som menneske og fodboldtræner. Han har intet behov for at opføre sig på den måde.
Highlights: Lyngby og AGF var cirka lige ringe – Patrick Mortensen sikrede dog vigtig AGF-sejrUwe Rösler svarede efterfølgende:
– Det er hårde ord. Han taler formentlig om min jubel. Jeg forlod aldrig mit tekniske område. Jeg jublede i mit felt, og det har jeg lov til. Det var en stor-stor kamp for os, men jeg kan forstå hans frustration.
– Rettede du din jubel mod deres tekniske felt?
– Jeg jublede mod nord, syd, øst og vest. Jeg er ked af, at han føler det sådan. Det var virkelig hårdt [for dem], det forstår jeg, det er hårdt at tabe kampen så sent. Han er også nødt til at forstå, at kampen betød virkelig meget for os.
– Hvis han har den følelse, så undskylder jeg på vegne af alle i vores lejr, men sådan følte jeg det ikke, lød det fra Uwe Rösler.
AGF rykkede med søndagens sejr op på 21 point. Dermed er de i skrivende stund det eneste af i alt fire hold med 21 point, der ikke er at finde i top-seks. Lyngby er fuldstændig isolerede i bunden med fem point.