VM 2022

2 min læsningFCK jagter sejr efter tre uafgjorte kampe i træk: Randers er et bøvlet hold

F.C. København kan med en udesejr over Randers FC lørdag spille sig ind i top seks, hvor man desuden blandt andet har Denis Vavro med igen.

2 min læsning
Jacob Neestrups F.C. København-trup mod Thisted i Pokalen er klar.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tre point og ubesejret i de seneste tre kampe er status for F.C. København i Superligaen, inden man lørdag eftermiddag tørner sammen med Randers FC på udebane.

Det kræver dog mere end uafgjorte resultater, hvis man skal indfri sine egne ambitioner om guld – og i første omgang en plads i top seks – hvor man i øjeblikket er udenfor dette selskab.

Det kan man dog komme med en sejr over Randers FC, som Jacob Neestrup har masser af respekt for:

– Randers er et bøvlet hold at spille mod, og de kommer med stor fysik og god energi, men de har også nogle rigtig dygtige spillere, og i flere kampe presser de modstanderne højere og højere, siger FCK-træneren til klubbens hjemmeside og fortsætter:

– Så ligesom andre danske klubber skal have ros, så har Randers også udviklet sig rigtig flot over de sidste par sæsoner og ligger fortjent med i toppen.

Til lørdagens trup har Jacob Neestrup igen Denis Vavro med, men cheftræneren erkender, at man løber en lille risiko ved at udtage ham. Noget, man dog har været nødsaget til at gøre på grund af store skadesproblemer og en karantæne til David Khocholava:

Trupnyt: Flere profiler vender tilbage for FCK mod Randers

– Denis er tilbage, nu hvor Khocholava har karantæne, og der er en lille risiko, men vi føler, at vi i vores nuværende situation og her så sent på efteråret kan tage den lille risiko, og det er alle indstillet på.

Kampen mellem Randers FC og F.C. København har kickoff lørdag klokken 16:00 og kan følges direkte på 6’eren og discovery+.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer