3F Superligaen

Evander inden gensyn med Lazio: Det var en fantastisk aften

Evander og resten af FC Midtjylland-spillerne går benhårdt efter alle tre point, når Lazio torsdag aften venter midtjyderne i Europa League.

Evander om Lazio
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland skal torsdag aften på lidt af en opgave i Europa League, når det italienske storhold Lazio venter på udebane i Rom.

Her jagter Maurizio Sarris mandskab nemlig revanche efter et 5-1 nederlag i det omvendte opgør, som Evander husker tilbage på med et smil på læben.

– Det var en fantastisk aften, vi havde, hvor vi vandt med 5-1. Det var en god holdpræstation mod Lazio, som er et stort hold i europæisk fodbold, indleder Evander til FC Midtjyllands hjemmeside og fortsætter:

– Kampen i dag kommer til at være helt anderledes, men vi skal have det samme mindset. Vi skal bringe den samme energi, som sidst vi mødte dem. Den samme energi og kvalitet og gå efter de tre point. Vi har alt at vinde, og vi skal bruge de tre point.

– Lige nu er vi to’er i puljen og i øjeblikket kvalificeret til næste runde. Vores fokus er at gå videre og de tre point i morgen (i dag, red.) og næste gang mod Sturm Graz også.

Trupnyt: Svensker er tilbage for FC Midtjylland mod Lazio

Kampen mellem Lazio og FC Midtjylland har kickoff på Stadio Olimpico klokken 18:45 i en pulje, hvor alle hold efter næstsidste runde har fem point hver.

Et opgør, der kan følges direkte på TV 2 SPORT X og TV 2 PLAY.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P