Premier League

Medie: Ronaldo er tilbage i Manchester United-truppen

Tirsdag formiddag står det klart, at Cristiano Ronaldo er tilbage i Manchester United-truppen, efter han forlod stadion før slutfløjt imod Tottenham.

Cristiano Ronaldo er tilbage i Manchester United-truppen efter sidste uges drama, hvor han forlod Old Trafford før slutfløjt mod Tottenham.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Cristiano Ronaldo er tilbage i Manchester United-truppen efter den seneste tids uroligheder omkring sin person.

Det sker efter, at Ronaldo senest har trænet med U21-holdet og ikke var med i Manchester United-truppen til Premier League-opgøret mod Chelsea som del af den straf, han måtte udstå, efter han nægtede at lade sig indskifte og forlod Old Trafford før slutfløjt i den forgangne kamp mod Tottenham.

Det skriver flere internationale medier – heriblandt Sky Sports.

Eriksen svarer på Ronaldo-spørgsmål: Bør portugiseren undskylde?

Ronaldo og Manchester United-manager Erik ten Hag skulle angiveligt have været i konstant dialog de seneste par dage.

Det meldes, at der ikke har været et ‘opgør’ mellem de to parter, som nu har renset luften og er kommet videre, da ten Hag mener, at Ronaldo har afsonet en passende straf.

Derfor vil Ronaldo nu igen indgå i truppen som normalt.

Medie: Ronaldo gik ikke bare i omklædningsrummet før tid – han skred fra Old Trafford

Cristiano Ronaldo får mulighed for igen at komme i aktion for Manchester United, når klubben torsdag møder Sheriff Tiraspol i Europa League.

Kampen spilles klokken 21:00 og kan følges på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P