Premier League

Medie: Premier League-portugiser forventes præsenteret i FC Barcelona i januar

FC Barcelona ser angiveligt ikke ud til at stoppe deres væld af indkøb. Nu skal en af Premier Leagues portugisere være tæt på et januarskifte.

FC Barcelona er angiveligt meget tæt på at sikre sig købet af Ruben Neves i Wolves.
Foto: Geoff Caddick/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det er ikke lang tid siden, at FC Barcelona var på randen af konkurs.

Alligevel formåede den spanske storklub at rejse sig, hvilket udmøntede sig i et stort transfervindue i løbet af sommeren, hvor flere store profiler blev hentet til klubben.

Men på trods af de mange indkøb ser det ikke ud til, at Barcelona har tænkt sig at stoppe lige foreløbigt.

Således rygtes den 25-årige Wolves-portugiser Ruben Neves til FC Barcelona allerede i januar.

Det fortæller SPORTBible på baggrund af en rapport, som det spanske medie, SPORT, er kommet i besiddelse af.

Ifølge mediet er klubben og Neves langt i forhandlingerne, og kun de sidste detaljer mangler angiveligt for, at skiftet bliver en realitet kort efter VM 2022 i Qatar.

Medie: Tottenham-stjerne på blokken i Real Madrid

Ruben Neves er tidligere blevet sat i forbindelse med et skifte til Manchester United, men nu ser det eftersigende ud til, at det bliver FC Barcelona, der bliver destinationen.

Neves selv har indrømmet, at han er smigret over Barcas interesse i ham.

– Hvem vil ikke prøve Barcelona? Jeg tror, ​​det er et fælles spørgsmål for alle spillere. Det er en af ​​de største klubber i verden. Selvfølgelig er det altid et privilegium for mig at være forbundet med klubber af denne kaliber.

– Jeg kommer til at udføre mit job her (hos Wolves red.), og jeg er sikker på, at jeg har folk, der arbejder sammen med mig. Jeg stoler meget på disse mennesker i disse situationer. Jeg er nødt til at fokusere, så meget som jeg kan på Wolves. Når jeg får tid, vil tingene komme naturligt.

Medie: Premier League-klubber kæmper om 750 millioner dyr centerforsvarer

Neves kom til Wolves fra FC Porto i 2017, da klubben stadig befandt sig i The Championship. Her spillede han en hovedrolle i Wolves’ oprykning til Premier League.

I skrivende stund har Ruben Neves spillet hele 224 kampe for Wolves med 26 mål og 12 assists til følge.

Neves har kontrakt med Wolves frem til sommeren 2024. Ifølge rapporten Ifølge rapporten vil FC Barcelona skulle slippe en transfersum på omkring 44 millioner pund for portugiseren.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P