3F Superligaen

Hård straf rammer Brøndby IF: Slut med udebanefans i resten af 2022

Fodboldens Disciplinærinstans har besluttet, at Brøndby IF ikke må have et udebaneafsnit i de resterende udekampe i 2022 på baggrund af en række kedelige hændelser.

Brøndby IF
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Fodboldens Disciplinærinstans har besluttet, at Brøndby IF ikke må have udebaneafsnit i de resterende udekampe i 2022. Klubben tildeles i samme ombæring også en bøde på 400.000 kroner.

Det melder DBU tirsdag på sin hjemmeside.

Beslutningen, der ligger til grund for afgørelsen og straffen er, at Fodboldens Disciplinærinstans er i besiddelse af videomateriale fra Viborg FF, der viser en særdeles voldsom og aggressiv adfærd fra nogle af Brøndby IF’s tilskuere mod kontrollører og politiet til kampen, lyder det blandt andet.

På denne baggrund har Fodboldens Disciplinærinstans behandlet en sag mod klubben fra Vestegnen, hvor instansen i august traf en beslutning om, at Brøndby IF ikke kan have fans til næste kamp i Parken, og i denne sag har instansen så skærpet sanktionen.

Fodboldens Disciplinærinstans har truffet sin afgørelse ud fra den konkrete sag i Viborg, der kommer i forlængelse af de uroligheder, som Brøndby-fans skabte til det seneste derby i Parken.

Nicolai Vallys forsikrer: Ikke derfor jeg kom til Brøndby

Det oplyses samtidig, at kendelsen for så vidt angår bøden kan ankes til Fodboldens Appelinstans inden for de næste to uger.

Dermed har Brøndby mistet retten til fans på lægterne i årets resterende udekampe, som står mod Randers FC, Aarhus Fremad (i Pokalen, red.), AGF og OB.

Det er klubbens 20. indberetning til Fodboldens Disciplinærinstans inden for de seneste 12 måneder.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P