3F Superligaen

Ryan efter Grabara-udtalelser: Jeg kan ikke styre, hvad han siger

Mathew Ryan har nu kommenteret på Kamil Grabaras udtalelser, hvor han har nævnt, at han bør være førstevalg i FCK-buret.

Mathew Ryan
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Set udefra ligner det, at der ulmer en lille keeper-konflikt hos de forsvarende danske mestre, hvor Mathew Ryan i øjeblikket er førstevalg efter Kamil Grabara tilbage i juli rendte ind i en slem hovedskade mod AaB.

Nu er polakken dog tilbage, og han var således en del af truppen mod AGF, hvor han dog måtte se til fra bænken i hele opgøret. Op til kampen skabte han dog lidt røre i andedammen, da han udtalte, at han slet ikke så nogen konkurrencesituation om målmandsposten i F.C. København, da han bør være førstevalg.

Noget, Mathew Ryan nu har knyttet en kommentar til. Det gjorde han efter kampen mellem FCK og AGF, der sluttede med en 1-0 sejr til de forsvarende mestre.

– Konkurrencesituationen er som den er på alle andre positioner på holdet. Den er altid god, og man får det bedste ud af hinanden. Ingen har krav på at spille. Man skal ud og bevise, at man har ret til det, indleder Mathew Ryan til Viaplay og fortsætter:

– Jeg gør bare mit bedste. Jeg kan kun kontrollere mig selv, og hvad jeg gør på banen. Det er bare det, som jeg fokuserer på. Træneren har en beslutning, som han skal træffe, og jeg gør bare mit bedste, så det er mig som spiller hver gang, lyder det endvidere fra den australske landsholdsmålmand, der herefter knytter en kommentar til Grabaras udtalelser, der ikke mener, at han bør bevise sig, da han bør være førstevalg qua sine tidligere præstationer:

– Jeg kan ikke kontrollere, hvad han siger og tænker. Jeg kan kun kontrollere mig selv, så det har jeg fokus på. Jeg vil bare lade min fodbold gøre snakken og min selvtillid gøre fucking det, så jeg kan få mange flere kampe i den her sæson.

Du kan se hele interviewet med Mathew Ryan øverst i artiklen, hvor han også knytter en kommentar til sit forhold til Kamil Grabra.

Grabara langer ud: Vis Jess Thorup respekt!

F.C. København skal næste gang i kamp onsdag aften, hvor der venter dem noget af en opgave. Her tørner man nemlig sammen med Manchester City på Etihad Stadium, der som bekendt har en vis nordmand, der er intet mindre end brandvarm for tiden.

Noget, du kan læse mere om ved at klikke lige her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P