3F Superligaen

FCM ophæver med forsvarsspiller

FC Midtjylland har valgt at ophæve kontrakten med klubbens nu forhenværende højreback Dion Cools.

Dion Cools har fået ophævet sin kontrakt i FC Midtjylland
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Dion Cools er fortid i FC Midtjylland.

Den 26-årige højreback har fået ophævet sin kontrakt i FC Midtjylland i enighed med klubben. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Dermed blev det til 53 kampe for Ulvene for malaysiske Cools, der nu skal på jagt efter en ny klub.

Artiklen fortsætter efter reklamen

Dion Cools kom til FC Midtjylland fra belgiske Club Brügge i vinteren 2020. I vinters blev han udlejet til ligeledes belgiske Zulte Waregem, hvorefter han returnerede til Midtjylland i sommers.

FCM-træner efter andet nederlag i streg: Jeg har ingen forklaring

Her fortsætter karrieren som nævnt ikke, og Cools kan nu se sig selv om efter en ny klub, som han kan skifte til transferfrit. Der er fortsat åbne transfervinduer rundt om i verden, hvor det er muligt at skrive kontrakt.

Udover de 53 kampe for FC Midtjylland har højrebacken spillet fire landskampe for Malaysia. Tidligere er det blevet til 18 kampe for det belgiske U21-landshold.

FC Midtjylland spiller søndag ude mod Superligaens førerhold, FC Nordsjælland. Kampen i Farum fløjtes i gang klokken 14.00, og du kan se den på TV3 Sport og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P