
Bayern må undvære offensivprofil – ude på ubestemt tid
Bayern Münchens offensivspiller Kingsley Coman er blevet skadet under fredagens træning og er ude på ubestemt tid.

En skade holder Kingsley Coman ude på ubestemt tid i Bayern München.
Skaden i højre baglår opstod under fredagens træning, og dagens undersøgelse konkluderede, at der er tale om en fibersprængning.
Dermed er franskmanden ikke med i den kommende Bundesliga-kamp mod VfB Stuttgart. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter reklamen
26-årige Coman har ofte døjet med skader i sin tid i Bayern München, men har været forskånet i denne sæson, hvor det er blevet til et enkelt mål og tre assists i tre kampe i Bundesligaen.

Bayern München ligger på en tredjeplads i Bundesligaen bag henholdsvis Freiburg og Dortmund. Næste kamp er hjemme på Allianz Arena mod VfB Stuttgart lørdag klokken 15.30, og du kan se opgøret på Viaplay.