Festen fortsætter: Leicester forlænger med klubbens stjerneangriber
Jamie Vardy er ved at melde sig ind i den voksende gruppe af angribere, der ikke lader alderen sætte en stopper for en karriere med fodbold på øverste hylde.
Cristiano Ronaldo og Zlatan Ibrahimovic er nok de bedste eksempler.
Selvom Jamie Vardy ikke er helt på samme niveau hverken i forhold til CV’et eller alderen, tåler han efterhånden alligevel en sammenligning med de to verdensstjerner.
Han tilslutter sig nemlig den voksende tendens, hvor fodboldspillere ikke indstiller karrieren på topplan, bare fordi man har rundet de 32-33 år.
Således deler hans arbejdsgiver gennem de seneste 10 år, Leicester, nu nyheden om, at man har forlænget med den aldrende angriber.
I en alder af 35 år har Jamie Vardy da også bevist, at han stadig har mere at give af i Premier League. Senest blev det til 15 mål i 25 kampe i forrige sæson.
Derfor har han nu fået forlænget sin aftale frem til sommeren 2024, og dermed altså fået forlænget sin nu tidligere aftale med et år.
Det lægger samtidig låg på de lavmælte rygter om at han var på vej til Manchester United.
Medie: Vild byttehandel under opsejling mellem Chelsea og Manchester UnitedJamie Vardy skiftede til Leicester i sommeren 2012, hvor han siden har leveret 164 mål i 387 kampe for Premier League-klubben.
Særligt huskes han for sin afgørende rolle i Leicesters mirakuløse Premier League-triumf for seks år siden, ligesom han i sæsonen 2019/2020 blev topscorer i den bedste engelske række.