3F Superligaen

Medie: Brøndby i dialog med superligakonkurrent

Brøndby har torsdag meddelt, at de må undvære Blas Riveros indtil oktober, men klubben har allerede en anden venstreback i kikkerten, og ifølge B.T. er der også dialog med en konkurrerende superligaklub.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Der kan vente unge Peter Bjur flere kampe på førsteholdet i Brøndby, hvis ikke de henter en ny venstreback.

Der er dog noget, der tyder på, at det er lige netop det, Carsten V. Jensen har tænkt sig, og ifølge B.T. er Brøndby allerede i dialog med Viborg om venstrebacken Christian Sørensen, der i sidste sæson slog sit navn fast som en profil i Superligaen.

Brøndby har i forvejen Blas Riveros til positonen, men paraguayaneren er ude med en skade til først i oktober.

Dårligt skadesnyt for tre Brøndby-profiler

Hos Viborg bliver det bekræftet, at der er interesse for Christian Sørensen, som er i truppen til aftenens kamp i Conference League-kvalifikationen mod West Ham.

– Det er ikke noget, jeg bruger krudt på nu og her, for vi står foran den vigtigste kamp i klubbens historie, så jeg bruger ikke et sekund på det. Det ville heller ikke være fair over for Christian. Han skal have sit hoved det rigtige sted lige nu, siger sportschef i Viborg, Jesper Fredberg, til B.T.

Brøndby måtte i weekenden bruge midtbanespilleren Christian Cappis på venstreback i kampen mod OB, mens tilbagevendte Daniel Wass spillede højreback.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P