2 min læsningDansker storroses af VM-legende: Kan få en rigtig god karriere

Den tidligere tyske landsholdsspiller Miroslav Klose kendte om nogen vejen til netmaskerne. Nu er ex-angriberen træner i den østrigske Bundesliga, hvor han har store roser til overs for en ung dansker med mål i støvlerne.

2 min læsning
Rasmus Højlund får stor ros for sit spil i den østrigske Bundesliga
Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix.

Rasmus Højlund skiftede i januar fra F.C. København til østrigske Sturm Graz. Siden har den blot 19-årige angriber taget Bundesligaen med storm.

Det er nemlig blevet til hele 12 mål og fire assists i de 20 kampe, det er blevet til siden skiftet til klubben.

Det har fået en vaskeægte angriberlegende i form af Miroslav Klose til at spærre øjnene op over den unge dansker.

Artiklen fortsætter efter reklamen

Klose var så målfarlig i sin aktive karriere som spiller, at den tidligere angriber fortsat er indehaver af rekorden for flest scorede VM-mål på hele 16 mål i perioden fra 2002 til 2014.

FCK-chef om jagt på kvalitetsangriber: De hænger ikke bare på træerne

Siden støvlerne blev lagt på hylden i 2016 i italienske Lazio er Klose gået trænervejen, og det er som cheftræner i østrigske SCR Altach, at han har lagt mærke til Rasmus Højlund.

– En interessant spiller med god timing. Han bevæger sig godt mellem linjerne, har dybde og kombinerer godt med sine holdkammerater. Faktisk bryder jeg mig ikke om at sige noget om unge angribere. Men her siger jeg klart: Rasmus Højlund kan få en god karriere!, siger Miroslav Klose.

Nu kommer pengene på bordet: Verdens rigeste klub interesseret i dansker

Rasmus Højlund, der spiller på det danske U21-landshold, har også tiltrukket sig interesse fra flere europæiske klubber, som du kan læse mere om i artiklen herover. I sin FCK-tid formåede angriberen at score fem mål i 32 kampe på førsteholdet.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer