Premier League

Nu kommer pengene på bordet: Verdens rigeste klub interesseret i dansker

Rasmus Højlund har tiltrukket sig interesse her, der og alle vegne. Nu bliver verdens rigeste klub meldt ind i kampen.

Rasmus Højlund, Newcastle, Højlund til Premier League, Sturm Graz, F.C: København.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det er lidt af en eventyrfortælling.

For et halvt år siden skiftede Rasmus Højlund fra F.C. København til østrigske Sturm Graz i jagten på spilletid.

Et halvt år senere er den 19-årige angriber nu blevet en særdeles eftertragtet herre, og henover sommeren er flere klubber blevet meldt interesseret.

De seneste meldinger går nu på, at verdens rigeste klub, Newcastle, er interesseret i den unge dansker. Det skriver The Athletic.

Den nyrige Premier League-klub fik prædikatet af ‘verdens rigeste’, da saudiarabiske Public Investment Fund købte klubben i efteråret.

Det nye ejerskab af klubben skulle være god for omkring tre billioner – altså 3.000 milliarder danske kroner.

Hjulmand begejstret for SIF: Der er spillere her, der har taget store nok skridt til, at jeg også kigger på dem

Med en økonomi ud over det sædvanlige i Newcastle, kan sportsdirektøren i Sturm Graz, Andreas Schicker, få svært ved at fastholde sin holdning om, at han ikke vil sælge Rasmus Højlund denne sommer. Det udtalte han i begyndelsen af måneden til tyske Kicker.

Selvom The Athletic kan fortælle, at Newcastle holder øje med Rasmus Højlund, er det endnu ikke sikkert, at de kommer til at byde, skriver avisen videre.

De har dog noteret sig den unge angribers imponerende præstationer denne sæson, lyder det.

Modric om holdkammerat: Jeg er glad for, at alle nu anerkender det

Her er det blevet til 10 mål i 18 kampe for østrigerne, senest med en scoring mod Dynamo Kyiv i Champions League-kvalifikationen tirsdag aften.

Udover Newcastle, er også klubber som Club Brugge og Sampdoria blevet meldt interesserede.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P