3F Superligaen

Niels Frederiksen afslører: Her skal Daniel Wass spille i Brøndby

Niels Frederiksen har ikke overraskende store forventninger til hjemvendte Daniel Wass, der kan få sit comeback i Brøndby-trøjen allerede søndag aften.

Niels Frederiksen
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Tidligere på søndagen meldte Brøndby IF ud, at det til aftenens kamp mod OB kan blive til et gensyn med Daniel Wass i startelleveren, efter den danske landsholdsspiller har brugt de seneste 11 år i udlandet.

Nu løfter Niels Frederiksen sløret for, hvor han primært har tænkt sig at gøre brug af den tidligere Atlético Madrid-spiller, der både kan gøre sig på midtbanen og på backpositionen.

Det gør han til fanmediet 3point.dk:

– Jeg ser ham primært som midtbanespiller. Der tror jeg han kan hjælpe os. Han har i sin karriere egentlig spillet alle de centrale positioner, både 6’er, 8’er, 10’er og jeg ser ham primært som midtbanespiller, siger Brøndby-træneren og tilføjer:

Transfer Center Live 2022: Sommerens største og vigtigste handler

– Når det så er sagt, er vi også, ikke mindst lige nu, i en meget sårbar position med vores backs. Den ene er blevet skadet og den anden er fuldstændig overcooked. Derfor kan det også godt være at vi ser ham på en back i noget aflastning.

– Men jeg tror, når efteråret er ovre, har han spillet væsentligt flere minutter på midtbanen end andre steder. Så jeg ser ham primært som midtbanespiller, men han kan også gå ind og afløse og afløse på højre back eller højre wingback, slutter Frederiksen.

Daniel Wass har fået trøjenummer 10 i Brøndby, og du kan få et indblik i hans karriere-stats herunder.

Den potentielle comeback-kamp for Daniel Wass mellem Brøndby og OB begynder søndag aften klokken 18:00 og kan følges direkte på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P