3F Superligaen

AGF-profil har respekt for oprykker før mandagsdyst: Det vidner om kvalitet

Frederik Tingager anser kampen mod Lyngby Boldklub som værende en svær opgave, da de gennem en længere periode har bevist, at de kan spille fodbold.

Tingager
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

AGF og Lyngby Boldklub har tradition for at spille tætte kampe, når holdene tørner sammen.

De seneste fem indbyrdes opgør er således endt med to uafgjorte resultater, samt to sejre til AGF og en enkel til Lyngby, hvor det blot er et enkelt mål, der har adskilt holdene.

Denne statistik – kombineret med Lyngbys start i Superligaen – hvor de efter fire kampe står med to point efter uafgjort mod Silkeborg IF og FC Midtjylland, indgyder respekt hos Frederik Tingager forud for mandagens hjemmekamp. Det fortæller forsvarsprofilen i et interview med AGF TV.

– Det er længe siden, at vi har mødt Lyngby. Vi kommer fra et godt resultat mod OB (1-2 sejr, red.), som vi skal tage med, indleder Tingager og fortsætter:

– Lyngby fik også et godt resultat mod FC Midtjylland og vendte 0-3 til 3-3. Det vidner om en vis kvalitet. Så det er en modstander, som vi skal tage seriøst.

– Når man rykker op fra 1. division, så er det fordi, du godt kan spille fodbold. Det kan de bestemt også. Så vi skal være på dupperne.

Officielt: AGF sælger Grønbæk til mesterklub – største handel i klubbens historie

AGF har også fået en fin start på den nye sæson, hvor man efter fire kampe står med syv point og muligheden for at spille sig forbi AC Horsens og Randers FC i tabellen, hvis det bliver til sejr og tre point.

Opgøret mellem AGF og Lyngby Boldklub fløjtes i gang på Ceres Park mandag aften klokken 19:00 og kan følges direkte på TV 3 SPORT og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P