Premier League

Thomas Frank efter storsejr over United: Kommer ikke som en overraskelse

Thomas Frank og resten af Brentford leverede en kraftpræstation udover det sædvanlige, da de lørdag aften drev gæk med et kriseramt Manchester United-mandskab.

Brentford-United 4-0.
Foto: Ian Kington/AFP/Ritzau Scanpix

Brentford 4-0 Manchester United.

Vi skal ikke gå langt tilbage i historien, før folk ikke havde troet sine egne øjne ved sådant et resultat.

Ikke destomindre var det realiteten lørdag aften, da Thomas Franks tropper i løbet af 35 minutter gjorde kål på et særdeles forkølet Manchester United mandskab. 4-0 ved pausen. 4-0 ved slutfløjt.

Selvom styrkeforholdet mellem Manchester United og Brentford ikke er så forskelligt som det var engang, havde de færreste nok spået en 4-0-sejr til Brentford.

Klubbens danske manager, Thomas Frank, tilhører dog nok den gruppe, der ikke er helt så overrasket som omverdenen.

– Det kommer ikke som en overraskelse, at vi vinder i dag, for jeg ved, at vi er gode, lød det efter kampen til BBC Match Of The Day fra Thomas Frank.

Selvom selve sejren ikke kommer bag på ham, havde han ikke forventet, at det skulle være med hele 4-0.

– Måske var det ikke en 4-0-kamp. Vi fortjente at vinde, men ikke 4-0. Jeg håber virkelig, at folk kigger på vores præstation og giver os kredit, for hvis man vinder 4-0, så må man gøre noget rigtigt.

– Jeg er meget tilfreds, og virkelig stolt over præstationen. At slå Manchester United 4-0 – den største klub i verden, med verdensklassespillere – skaber nogle utrolige minder for Brentfords fans her. Det er vanvittigt, på en eller anden surrealistisk måde.

Erik ten Hag efter afklapsning: Vi har brug for nye spillere – kvalitetsspillere

Med lørdagens sejr, har Brentford nu hentet fire point i sæsonens første to kampe.

Næste kamp for ‘danskerklubben’ byder på et opgør mod oprykkerne fra Fulham lørdag den 20. august.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P