AaB-chef om træner og spillere: Gør alt for at dø for trøjen
I AaB har fire kampe i sæsonen allerede skabte et stort pres på ledelsen, træneren og holdet. Men selvom starten har været dårlig, er der ro på hos klubbens sportschef.
AaB’s start på Superligaen har pointmæssigt været elendigt.
Kun et point står nordjyderne noteret for i tabellen. Spillemæssigt er der dog en anelse mere tilfredshed at finde undervejs i de fire kampe, klubben har spillet.
Det forsikrer klubbens norske sportschef Inge André Olsen, der samtidig freder klubbens træner og profilerede spillertrup efter 3-1 nederlaget til Silkeborg.
– Lars Friis er der et stort pres på. Det er en god mand, og han arbejder hårdt hver eneste dag. Vi er en del andre, der også er med i de beslutninger, der træffes. Men han må stå midt i det nu og være tro mod sin retning og sit koncept. Så kan man altid diskutere detaljer. Og det snakker vi om.
– Vi skal forsøge at undgå, at det bliver sort hvidt. Vi kan jo ikke gå i lang tid og sige, at nu vi spillede endnu en god halvleg. Vi ved, vi skal have point, og det vigtigste, vi kan gøre nu, er at beskytte spillerne. Det er hårdt for dem. Det er hårdt bare at gå i supermarkedet. Men jeg ved, at alle spillerne gør alt for at dø for trøjen og klubben, siger sportschefen med overbevisning.
AaB møder i næste runde Superligaens tophold fra FC Nordsjælland på hjemmebane, og selvom det ligner en svær opgave, finder AaB’s sportschef tryghed i spillertruppen og træneren tilgang til træning og kamp.
– Vi bløder, og vi har ondt nu. Men vi ved, der er en vej. Og det er at fighte. Du fighter dig ud af sådan noget her. Vi må fokusere på det, vi kan gøre. Og det er at træne på det, vi skal være gode til. At give spillerne tryghed og selvtillid. Begynder vi at hakke på hinanden. så falder det først fra hinanden. Vi må stå sammen, siger Olsen, der ikke har travlt med at vende sig mod transfervinduet og indkøb af nye profiler.
AaB har til denne sæson blandt andre købt Allan Sousa i Vejle Boldklub, Lars Kramers i Viborg, Josip Pasovec i Hajduk Split samt Andreas Poulsen i Borussia Monchengladbach, men AaB’s fans skal ikke forvente et travlhed på sportschefens kontor de kommende uger frem mod Deadline Day.
– Sammen med træneren og staben forsøger vi at have en så god trup som muligt. Vi synes, vi har styrket os, og så kan vi jo altid se på, om vi kan optimere os. Det er naturligligt. Men det er ikke bare en eller to spillere, der vil løse udfordringerne, slutter Inge André Olsen.
Her er de spillere AaB har hentet ind i sommer:
- Allan Sousa (Vejle Boldklub)
- Jeppe Pedersen (Vendsyssel FF, lejeaftale udløber)
- Lars Kramer (Viborg FF)
- Josip Posavec (HNK Hajduk Split)
- Kilian Ludewig (Red Bull Salzburg, lejeaftale)
- Andreas Poulsen (Borussia Mönchengladbach)
Du kan se alle til og afgange fra Superligaen her.