15 AGF-fans anholdt efter angreb på bus
Intet mindre end 15 AGF-fans er blevet anholdt efter et angreb mod en bus fyldt med Randers-fans.
Intet mindre end 15 styks AGF-fans er søndag blevet anholdt i kølvandet på lokalopgøret mellem AGF og Randers FC.
Det bekræfter Lars Bisgaard, der er vagtchef ved Østjyllands Politi, overfor Århus Stiftstidende.
Årsagen til anholdelsen af de mange fans er, at de gik til angreb på en bus fyldt med Randers-tilhængere efter kampen.
Angrebet fandt sted en god halv time efter slutfløjt omkring klokken 16.30 ved Tangkrogen, da bussen med Randers-fans var på vej væk fra Ceres Park.
Her stod en gruppe AGF-fans klar og kastede med sten mod bussen.
AGF-midt om tidligere holdkammerat: Han er altid usagligPolitiet ankom kort efter til stedet, hvor ordensmagten måtte tage politistave i brug for at få styr på urolighederne.
Da situationen var kommet under kontrol, var 15 af fansene blevet anholdt på stedet. Alle fik desuden en bøde.
De anholdte AGF-fans er nu blevet sigtet for en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.