Premier League

Guardiola forud for Liverpool: Haaland har lidt smerter

Når Manchester City lørdag møder Liverpool i Community Shield på King Power Stadium i Leicester, bliver det formentlig med Erling Haaland på banen. Nordmanden er fortsat ikke på 100 procent, men han er klar nok til at spille mod Jürgen Klopps mandskab.

Erling Haaland Manchester City
Foto: Justin Casterline/AFP/Ritzau Scanpix

Det eneste, der er lige så sikkert, som at Erling Haaland scorer mål, det er, at han formentlig vil løbe ind i skader.

Den store nordmand har da også allerede i sin korte tid som Manchester City-spiller bevist begge dele, for mens han i forrige uge så hele kampen mod mexicanske Club America fra bænken på grund af en mindre skade, så scorede han fire dage senere sejrsmålet i en træningskamp mod Bayern München.

Lørdag starter sæsonen officielt for Haaland og Manchester City, der som forsvarende engelske mestre skal op mod de forsvarende FA Cup-vindere fra Liverpool i Community Shield-kampen på King Power Stadium i Leicester, og her får Haaland formentlig officiel debut.

– Han er klar til at spille. Han har det godt. Da jeg talte med de sidste par dage, har han stadig en smule smerter, men han kan træne og bevæge sig. I slutningen af august vil han være bedre end nu, lyder det fra Manchester City manager Pep Guardiola.

Ligesom det er tilfældet for Liverpool-manager Jürgen Klopp, så er heller ikke Guardiola specielt imponeret af det hårde program, som Manchester City lørdag tager hul på.

Klopp afslører: Har planlagt træningskamp dagen efter PL-start

– Lige nu har vi én kamp om ugen og træning. Derefter starter vi på det vanvittige program – tre dage, fire dage. For os selv og Liverpool kommer denne kamp lidt tidligt, men muligheden for at spille Community Shield kommer altid for tidligt, det må vi tilvænne os til, lyder det fra Klopp.

Manchester City har i modsætning til Liverpools fire kampe i pre-season blot spillet to kampe.

Community Shield-kampen spilles klokken 18 og kan ses på Canal 9.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P