3F Superligaen

Medie erfarer: Randers FC henter ny forsvarsspiller i FC Midtjylland

Thomas Thomasberg har længe ventet på forstærkning til det centrale forsvar, og det ser nu ud til, at sportsdirektøren Søren Pedersen har fundet manden til den opgave.

Thomas Thomasberg har ført Randers FC videre til Playoff-kampene i Conference League.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Randers FC spillede fredag aften deres sæsonåbner mod FC Midtjylland på MCH Arena, hvor Thomas Thomasberg i optakten talte om, at kronjyderne manglede en forsvarsspiller.

Den stopper er nu fundet i netop FC Midtjylland, erfarer bold.dk tirsdag.

INDBLIK: Pione Sistos magiske og turbulente fodboldrejse – hvad så nu?

Der er tale om 31-årige Daniel Høegh, som ser ud til at blive erstatningen for forsvarsprofilen Simon Piesinger, der blev solgt til østrigske Wolfsberger AC tidligere i transfervinduet. Han har angiveligt allerede gennemgået lægetjekket i Randers i går aftes, beretter mediet.

Høegh spillede ellers en større rolle for FCM i seneste sæson, men har ikke været i aktion i denne, hvor Erik Sviatchenko og Juninho er tilbage efter skadesperioder. Derudover er Mads Døhr Thychosen, Henrik Dalsgaard, indkøbte Stefan Gartenmann – og talenterne Viktor Bak, Ousmane Diomande og Pontus Texel, klar til at tage kampen op om de tre centrale forsvarspladser, som Bo Henriksens spilsystem tillader.

Hop ind og følg os på vores Facebook-sideInstagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Hvis handlen når at falde på plads, kan Daniel Høegh nå at komme i aktion allerede søndag, når hans tidligere klub Odense Boldklub gæster Cepheus Park i Randers.

Thomasberg & co. lurer på ny midtstopper: Der kommer højst sandsynligt en ind i næste uge

Derfor ligner det, at forudsigelsen fra Thomas Thomasberg om at præsentere en ny forsvarsspiller snartligt, holder helt og aldeles stik.

Fynskfødte Høegh har dog først kontraktudløb med Ulvene i sommeren 2024, og derfor bliver han ikke helt gratis at hente til hestefolden i Randers.

Overskudsspiller i Randers FC: Klubben stiller sig nok ikke i vejen for et skifte

Den høje stopper har spillet 33 kampe for FC Midtjylland med to mål og én assists til følge. Han har tidligere repræsenteret OB hele 116 gange og SC Heerenveen 78 gange.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P