United-boss om Ronaldo: Glem alt om et salg – han indgår i vores planer
Cristiano Ronaldo er en del af Erik ten Hags planer for den kommende sæson, og derfor er han overhovedet ikke sat til salg, lyder det fra den nytilkomne hollænder.
Manchester Uniteds hollandske træner Erik ten Hag er sikker i sin sag. Cristiano Ronaldo er bestemt ikke til salg. Tværtimod, indgår han i klubbens planer for næste sæson.
Det fortæller han på et pressemøde mandag sendt på klubbens hjemmeside.
Officielt: Pogba vender tilbage til Juventus for anden gang– Cristiano Ronaldo er IKKE til salg. Han indgår i vores planer. Grunden til han ikke er med på træningslejr er af personlige årsager. Vi har planer for Ronaldo for den kommende sæson, lyder det fra cheftræneren som tilføjer:
– ‘Hvordan vi skal gøre Cristiano tilfreds?’- det ved jeg ikke, men jeg ser frem til at arbejde med ham, afrunder Erik ten Hag på pressemødet.
Hop ind og følg os på vores Facebook-side, Instagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!
I sidste uge var der ellers andre meldinger fra Manchester United-lejren, efter flere engelske medier berettede om, at den portugisiske verdensstjerne var klar til at skifte klub og derfor ikke var med på træningslejren.
Manchester United bekræfter: Ronaldo rejser ikke med på træningslejrMen det er altså nu blevet bekræftet, at Ronaldo bliver hjemme af personlige årsager – og ikke fordi han er ved at finde sig en ny arbejdsgiver.
Endvidere har kultangriberen ved flere lejligheder givet udtryk for, at det særligt er manglen på Champions League-fodbold, som er kerneproblemet i forhold til at blive i den røde Manchester-klub. Det ser dog ikke ud til, han tager konsekvensen af de udmeldinger.
Ronaldo har kontrakt med ‘The Red Devils’ frem til næste sommer.