3F Superligaen

Bo Henriksen inden ny sæson: Står i en god forfatning

FC Midtjyllands cheftræner, Bo Henriksen, gør status forud for en tætpakket sæsonstart om fem dage.

Bo Henriksen, FC Midtjylland, FCM kampe, Superligaen.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den 15. juli åbner FC Midtjylland for Superligaen, når Randers FC gæster MCH Arena i Herning.

Lørdag havde de danske pokalvindere så sidste testkamp, hvor det endte med et 2-1-nederlag til belgiske Gent. Her bragte FC Midtjylland sig foran med 1-0, men to indkasserede mål i anden halvleg kostede sejren.

Det er dog stadig en overvejende positiv og optimistisk Bo Henriksen, der gør status på truppen forud for sæsonstart.

– Vi har trænet det, vi gerne ville, og forberedt os på den måde, vi havde drømt om at gøre det. Vi står godt rustet til rigtig mange fodboldkampe nu her, og vi glæder os helt vildt til premieren mod Randers på fredag – der skal vi gøre det meget bedre end i perioder af kampen i dag (lørdag, red.), for det er et rigtig godt fodboldhold, vi kommer op imod.

– I sidste ende står vi i en god forfatning, og det er det allervigtigste for os, at vi får spillerne til at spille 90, og det gjorde syv af dem i dag – det var rart, lyder det fra FCM-træneren i et interview på klubbens egen Twitter-profil.

Selvom den karismatiske fynbo føler, at truppen er godt rustet og i en god forfatning forud for den kommende sæson, er det langt fra ensbetydende med, at han er tilfreds.

– Vi skal stadig bygge på, vi skal stadig blive bedre. Det har vi prøvet at gøre hele vejen igennem.

– Det er klart, vi er stadigvæk ikke tilfredse. Vi vil være bedre. Vi vil se længere perioder, end de 60 minutter i dag. Det skal helst være 90.

Rygte: Tidligere FCM’er jagtes af klubber fra Premier League, Serie A og La Liga

FC Midtjylland tager hul på et tætpakket program med sæsonens første kamp mod Randers FC den 15. juli, inden man fire dage senere spiller Champions League-kvalifikation mod AEK Larnarca. Derefter er der tre dage til endnu en kamp i Superligaen mod Silkeborg IF, inden der atter fire dage senere skal spilles returopgør i Champions League-kvalifikationen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P