Europæisk Fodbold

Avis: PSG har valgt førstemålmand – keeper sat til salg

Gianluigi Donnarumma og Keylor Navas kæmpede i forrige sæson om spilletiden, men nu ser PSG ud til at have besluttet sig for, hvem der skal vogte målet i den kommende sæson.

Christophe Galiter, PSG, Gianluigi Donnarumma, Keylor Navas.
Foto: Bertrand Guay/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Da Christophe Galtier for tre dage siden blev udpeget som PSG’s nye cheftræner, var målmandsposten i klubben noget af det første, han blev spurgt ind til på pressemødet.

Årsagen til spørgsmålet om, hvem der skal vogte PSG-målet, er, at Gianluigi Donnarumma og Keylor Navas i den forgangne sæson langt hen ad vejen skiftedes til at stå mellem stængerne.

Christophe Galiter svarede da også, at han gerne ville have den bedste til at stå, og indikerede dermed kraftigt, at han ikke var afklaret med, hvem han havde udset sig som førstemålmand.

Nu har klubben tilsyneladende truffet beslutningen for ham.

Ifølge franske L’Equipe, har PSG nemlig valgt at sætte Keylor Navas til salg.

Her skulle prisskiltet lyde på ti millioner euro, svarende til godt og vel 75 millioner kroner for den 35-årige keeper.

Den nye PSG-træner om de mange stjerner: Jeg må straffe enhver

Det forlyder sig videre, at den største udfordring ved et salg formentlig bliver Keylor Navas’ lønkrav, og at der endnu ikke er opstået interesse fra andre klubber.

Dermed kan den 23-årige Gianluigi Donnarumma formentlig se ud til at blive førstevalg i klubben, efter en sæson med hård konkurrence og spilletid fordelt nogenlunde ligeligt med Keylor Navas.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P