3F Superligaen

Avis: Kæmpe interesse for Dreyer

Anders Dreyer er en eftertragtet spiller, der ifølge Ekstra Bladet oplever stor interesse fra Bundesligaen, Serie A og den tyrkiske liga.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Anders Dreyer er en ombejlet herre, der præsterede hele otte kasser og ditto oplæg i 16 superligakampe for FC Midtjylland i den seneste halve sæson.

I hvert fald skal den danske kantspiller ikke bekymre sig for, om han kan finde en ny arbejdsgiver til den kommende sæson, hvor FIFA igen har besluttet, at spillere i både Rusland og Ukraine kan suspendere deres kontrakter.

Nu kan Ekstra Bladet så meddele, at der er stor interesse for den vævre kantspiller fra store ligaer rundt omkring i Europa. Det drejer sig om Bundesligaen, Serie A og den tyrkiske Süper Lig, hvor Fenerbahce angiveligt skulle være interesseret i 24-årige Anders Dreyer.

Hovedpersonen selv har meldt ud, at han ikke afviser hverken F.C. København eller FC Midtjylland, der begge skulle være klar til at tilknytte Dreyer på en permanent aftale.

Medie: Nu er FCM’s dyreste transfer nogensinde på vej hjem

Tidligere afslørede Anders Dreyer overfor campo.dk, at han både håber og tror på en VM-udtalelse af Kasper Hjulmand.

– Men det er klart; selvfølgelig drømmer jeg om VM. Det ville være tåbeligt at sige andet. Jeg gør mit, hvor end jeg ender henne, og så må vi se, om det er nok.

Med tanke på det kommende VM til november, må spilletid og kontinuitet stå højt på danskerens ønskeliste for den kommende klub.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P