1 min læsningDreyer vil væk: Håber på afklaring i denne uge

Anders Dreyer er klar på et permanent skifte væk fra Rubin Kazan, selvom danskeren stadig har mulighed for suspendering af kontrakten indtil næste år.

1 min læsning
Anders Dreyer og træner Bo Henriksen, FC Midtjylland Semifinalekampen i Sydbank Pokalen mellem FC Midtjylland og Vejle Boldklub, i Herning onsdag d. 4. maj 2022. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix)

Anders Dreyer kom til FC Midtjylland fra Rubin Kazan i foråret, da spillere på kontrakt i russiske klubber fik muligheden for at få suspenderet deres kontrakter. Nu har spillerne fået mulighed for forlængelse af suspenderingen indtil 2026, men Dreyer har ikke i sinde at udnytte muligheden.

Danskeren er klar til et permanent skifte fra den russiske klub, hvor hans kontrakt først udløber i sommeren 2026. Det fortæller han i et interview til Herning Folkeblad.

– Jeg vil helst sælges permanent til en klub nu. Men hvis det ikke kan lade sig gøre, må jeg jo blive lejet ud igen i de der 12 måneder, FIFA har givet mulighed for, fortæller Dreyer til Herning Folkeblad.

Den 24-årige håber desuden på en snarlig afklaring, men kan ikke give nogen præcise tidspunkter på, hvornår en aftale kan være på plads.

Medie: FCM duellerer med storklub om dansk landsholdsbobler

– Jeg håber på, at vi finder ud af noget i slutningen af ugen. Men det kan også sagtens trække længere ud. Jeg ved det ikke endnu, fortæller Dreyer til avisen.

Dreyer har imponeret i Superligaen i det halve år, det er blevet til i denne omgang, hvor han har stået for otte mål og otte assists for midtjyderne. Tiden må vise, om danskeren kunne finde på at blive i Danmark, eller om udlandet igen kalder.

Timeline

Notifications

Notifikationer