1 min læsningMedie: Jønsson tilbudt fire år i storklub

Jens Jønsson har angiveligt været i Grækenland for at kigge nærmere på en potentiel fremtidig klub. Det skulle der være kommet et kontraktudspil ud af.

1 min læsning
Jens Jønsson er angiveligt blevet tilbudt fire år i AEK Athen
Foto: REUTERS/Sergio Perez.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Jens Jønsson har kontraktudløb i spanske Cádiz denne sommer. Det har angiveligt bragt ham til den græske hovedstad, hvor storklubben AEK Athen skulle have tilbudt midtbanespilleren en kontrakt for fire år. Det erfarer BT.

Kontrakten skulle samtidig kaste i omegnen af en million euro af sig om året (godt og vel 7,4 millioner danske kroner, red.). Jønsson overvejer nu udspillet.

Artiklen fortsætter efter reklamen

Kontraktens længde og lønnen skulle være i det leje, som Jønsson ønsker. Men drømmelandet er stadig Spanien. Her er der dog ikke kommet nogen tilbud endnu.

Spørgsmålet er, om den 29-årige dansker vælger at have is i maven og vente på et udspil fra en spansk klub. Eller om han slår til og fortsætter karrieren i det græske.

Jønsson om VM-drømmen: Jeg kommer til at give alt

Jens Jønsson, der har kontraktudløb i Cádiz 1. juli, skiftede i 2016 fra AGF til tyrkiske Konyaspor. Herefter gik turen til Cádiz i sommeren 2020. Her fik han fin succes, men gled senere ud af holdet. Det er blevet til i alt 61 kampe for den spanske klub.

Timeline

Notifications

Notifikationer