Premier League

Medie: Chelsea byder konkurrent op til dans i spillerjagt

Chelsea skulle angiveligt overveje at indtræde i en vaskeægte transferduel mod Tottenham.

Chelsea, Everton, Tottenham, Premier League, Richarlison.
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Chelsea har mange følere ude i dette transfervindue.

Der skal forstærkninger til i både forsvaret og angrebet hos den blå London-klub, efter Andreas Christensens og Antonio Rüdigers afgange har tyndet gevaldigt ud i det bagerste geled, samtidig med at Romelu Lukaku rygtes tilbage til Inter.

Nu skriver Sky Sports, at Chelsea alvorligt overvejer en mulig erstatning til at lappe det hul, som Lukaku formentlig kommer til efter efterlade i offensiven.

Der skulle være tale om den eftertragtede brasilianer i Everton, Richarlison.

Sky Sports skriver videre, at Tottenham i forvejen er meget opsatte på at sikre sig den brasilianske offensivspiller, men at han altså nu også skulle være en af flere alternativer, der bliver overvejet i Chelsea.

Chelsea-legende forlader klubben

Chelsea kan ende med en radikalt ændret trup på de offensive positioner efter dette transfervindue, da både FC Barcelonas Ousmane Dembélé og Manchester Citys Raheem Sterling også skulle være på blokken hos Premier Leagues tredjeplads fra den forgangne sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P