Premier League

Medie: City-profil nærmer sig skifte til Premier League-konkurrent

Sky Sports journalist Fabrizio Romano kan fortælle, at den 25-årige angriber er få skridt fra et skifte til London.

Soccer Football - Premier League - Manchester City v Aston Villa - Etihad Stadium, Manchester, Britain - May 22, 2022 Manchester City's Gabriel Jesus and Jack Grealish celebrate with the trophy after winning the Premier League REUTERS/Hannah Mckay EDITORIAL USE ONLY.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/league logos or 'live' services. Online in-match use limited to 75 images, no video emulation.No use in betting, games or single club /league/player publications. Please contact your account representative for further details.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Erling Haalands tilkomst til den blå del af Manchester har besværliggjort tilværelsen for spillere i City-truppen, der har ambitioner om at indtage rollen som 9’er på Guardiolas stjernespækkede mandskab. Og nu ligner det, at den første har taget konsekvensen og er på vej væk fra klubben.

Sky Sports journalist Fabrizio Romano kan på Twitter fortælle, at den brasilianske angriber Gabriel Jesus er meget tæt på at tilslutte sig Guardiolas tidligere højre hånd, Mikel Arteta, i Arsenal.

Rygter om Arsenals interesse i brasilianeren har længe floreret på de sociale medier, og nu ligner det altså, at en aftale er ved at være på plads.

Ifølge Romano skulle de to klubber være nået til verbal enighed om en transfer, der sender Jesus til Nordlondon. Angiveligt skulle sidste brik i transferpuslespillet være kontraktens personlige vilkår mellem Jesus og Arsenal.

Den italienske journalist kan i øvrigt meddele om informationer om en transfersum på op mod 390 millioner kroner.

Officielt: Arsenal henter Porto-profil

Har Jesus planer om at skulle indtage pladsen som 9’er i sin nye klub, skal han sandsynligvis vippe Eddie Nketiah af pinden, som også for nyligt har underskrevet en ny kontrakt med the Gunners.

I den forgangne sæson stod Gabriel Jesus for 13 scoringer og 12 oplæg i 41 optrædener for Manchester City.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P