3F Superligaen

Randers skuffet over at miste angrebstalent

Kontrakten mellem det 16-årige talent og Randers FC bliver ophævet. Det er man ikke helt tilfreds med hos kronjyderne.

Alexander Simmelhack ophæver kontrakten med Randers FC
Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix.

Han er topscorer i U17-ligaen og var med til EM for danmarks U17-landshold. Og så var han Randers FC-spiller.

For tiden hos kronjyderne stopper nu for den 16-årige angriber Alexander Simmelhack, da man er blevet enige om at ophæve kontrakten. Det oplyser Randers FC på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter reklamen

Simmelhack kom til klubben sidste år fra Roskilde FC i landets næstbedste række, og kontrakten lød på tre år.

Men blot et år inde i kontrakten skilles vejene, og det er man ikke tilfredse med i Randers FC.

– Via sin agent har Alexander udtrykt ønske om at forlade Randers FC. Da han som 15-årig kom til fra Sjælland, blev der naturligvis lagt vægt på at følte han sig ikke til rette i Randers, så havde han mulighed for at komme ud af aftalen. Den mulighed, som var tiltænkt et socialt hensyn, er nu blevet udnyttet til at komme væk fra Randers FC og videre til en anden klub, siger sportsdirektør Søren Pedersen og fortsætter:

– Det er vi utroligt ærgerlige over, da vi kun har oplevet, at Alexander har været tilpas her såvel på som uden for banen, hvilket der også er brugt mange kræfter på, da Alexander har været en højt prioriteret spiller, som på trods af sin unge alder har trænet en del med Superligaholdet. Vi er utroligt skuffede over forløbet, da det aldrig har været ånden i aftalen, at der kunne skiftes af sportslige eller økonomiske hensyn.

Officielt: Randers FC lejer Andersson-tvilling i norsk storklub

Den unge angriber fik debut i Superligaen, da han i foråret blev skiftet ind i to kampe. På det danske U17-landshold er det blevet til seks kampe og tre mål.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P